Er stråtag brandsikkert? Det er et af de spørgsmål, vi oftest møder, for “stråtag brænder som fyrværkeri” er en sejlivet myte om det tækkede tag. Vi går bag om frygten og ser på, hvad tal, tests og forsikringsstatistik faktisk viser om brandsikkerheden ved et moderne stråtag.
Fortidens frygt var reel – nutidens tag er noget andet
Der er en historisk forklaring på skepsissen: gamle stråtage uden nogen form for brandsikring kunne rent faktisk brænde hurtigt og voldsomt. Den frygt sidder stadig i mange danskeres bevidsthed. Men det billede passer ikke længere på et moderne, korrekt udført stråtag.
Utallige forsøg og brandtests har vist, at et brandsikret stråtag kun flammer kortvarigt op langs tagets kanter, hvorefter ilden lægger sig til en såkaldt glødebrand – en ulmende brand med kraftig røgudvikling, men uden de hurtige flammer, man forbinder med en “traditionel” brand. Fordi ilden udvikler sig langsomt, når brandvæsenet typisk frem i tide til enten at slukke branden eller tage det ulmende tag ned og redde resten af ejendommen. Du kan læse mere om brandforløb og stråtage hos Stråtags-Info.
Et forsikringsselskab har da også, efter at have gennemgået ti års brandskadestatistik, konkluderet, at brandsikrede stråtage ikke brænder hyppigere end andre tagtyper. Kort sagt: er stråtag brandsikkert? Ja – når det er lagt af en erfaren tækkemand og eventuelt yderligere sikret efter en anerkendt metode.
Er stråtag brandsikkert? Sådan brandsikres det i praksis
Brandsikring er ikke et lovkrav i Danmark – det er frivilligt. Men vi anbefaler det kraftigt, både af sikkerhedsmæssige og praktiske grunde. Der findes flere metoder, men de har meget forskellig status i bygningsreglementet:
Tækning på lukket konstruktion (den anerkendte, præ-accepterede løsning)
Denne metode er den eneste, der er en såkaldt præ-accepteret løsning i bygningsreglementet (BR18). Traditionelle tagrør tækkes direkte – uden bagvedliggende hulrum – på en bygningsdel udført i mindst klasse EI 30 (svarende til den tidligere betegnelse BD-bygningsdel 30) af materiale klasse D-s2,d2. Selve tagdækningen fastgøres til den underliggende bygningsdel med ubrændbart materiale. Fordi løsningen er præ-accepteret, kan den bruges uden yderligere godkendelse fra en certificeret brandrådgiver. Se et konkret eksempel på løsningen udført med rupløjede brædder med fer og not på vores garage- og brændeskurprojekt på Røsnæs.
En videreudvikling af metoden er beskrevet i den nyere publikation TRÆfakta 18 “Brandsikret stråtag på træunderlag”, udviklet af Træinformation i samarbejde med Tækkelauget. Her tækkes direkte på et fast, uventileret træunderlag – en løsning der er hentet fra Holland, hvor den har været brugt i årtier, og som nu er fugtteknisk undersøgt og tilpasset danske forhold.
Brandhæmmende glasfiberdug
Denne metode har tidligere været udbredt, men er ikke en præ-accepteret løsning i bygningsreglementet, fordi der er et ventileret hulrum bag dugen. Ønsker man alligevel at bruge glasfiberdug – f.eks. ved en afstand til skel, sti eller vejmidte på mellem 5 og 10 meter – kræver det derfor godkendelse af en certificeret brandrådgiver til brandklasse 3.
Brandimprægnering
En udvendig, påført behandling af tagets overflade er heller ikke en præ-accepteret løsning. Skal brandimprægnering bruges til f.eks. at reducere afstandskravet til andre bygninger, kræver det ligeledes godkendelse af en certificeret brandrådgiver til brandklasse 3.
Hvorfor brandsikring også kan spare dig penge
Ud over den åbenlyse sikkerhedsgevinst har brandsikring en praktisk konsekvens, mange overser: det reducerer afstandskravet til naboskel, vej og sti. Et ikke-brandsikret stråtag på et helårshus skal som udgangspunkt placeres mindst 10 meter fra skel, vej- og stimidte. Er taget brandsikret til klasse EI 30, halveres kravet til 5 meter.
Det kan i praksis afgøre, om et hus overhovedet kan opføres med stråtag på en given grund – særligt ved mindre grunde eller tæt bebyggelse.
Hvad med forsikringen?
Brandsikring spiller også ind på forsikringsprisen. Selvom stråtag generelt koster mere at forsikre end tegltag, er merudgiften markant lavere, når taget er brandsikret med en anerkendt metode – hos nogle selskaber helt ned til omkring 30 procent i merpris sammenlignet med et tegltag. Se den fulde prissammenligning i vores indlæg om hvad et nyt stråtag koster.
Ofte stillede spørgsmål om brandsikring af stråtag
Er det lovpligtigt at brandsikre et stråtag?
Nej, brandsikring er ikke et lovkrav i Danmark, men det anbefales kraftigt af sikkerhedsmæssige grunde og fordi det reducerer afstandskravet til skel.
Hvor tæt på skel må jeg bygge med stråtag?
Uden brandsikring skal et helårshus med stråtag typisk placeres mindst 10 meter fra skel, vej- og stimidte. Med en godkendt brandsikring (klasse EI 30) reduceres kravet til 5 meter.
Hvilken brandsikringsmetode er mest udbredt?
Den eneste præ-accepterede løsning i bygningsreglementet er tækning direkte på en lukket bygningsdel (klasse EI 30) uden bagvedliggende hulrum. Andre metoder som glasfiberdug og brandimprægnering findes stadig, men kræver godkendelse af en certificeret brandrådgiver til brandklasse 3, da de ikke er præ-accepterede.
Konklusion: Er stråtag brandsikkert?
Et korrekt brandsikret stråtag, udført af en kvalificeret tækkemand, er ikke farligere at bo under end de fleste andre tagtyper. Nøgleordet er “korrekt udført” – det er her, valget af en erfaren og fagligt funderet tækkevirksomhed gør hele forskellen.
Overvejer du stråtag, men er du i tvivl om brandsikring og afstandskrav til netop din grund? Kontakt os, så gennemgår vi mulighederne sammen med dig.